For sangere og musikere er det af altafgørende betydning at hørelsen og ørerne fungerer godt. I andre professioner, hvor stemmen er et centralt arbejdsredskab, som hos skuespillere, talere, lærere og pædagoger m.fl. gælder det samme.
Via øret sker der en regulering af den lyd vi frembringer med stemme eller instrument. Øret er også i høj grad medansvarligt for at kontrollere krop og motorik, mens vi synger og spiller. Allerede før vi begynder at synge eller spille er ørerne i fuldt beredskab. Deres arbejde er at gøre hele systemet klar til at frembringe den lyd, vi bevidst eller ubevidst har forestillet os skal klinge. Lyden høres gennem den indre klangforestilling og kroppen indstiller sig på den, idet nerverne sender impulser ud til de muskler, som skal reagere. Musklernes spænding indstilles allerede inden den første tone lyder; det er en forudsætning for at det er den rigtige lyd, der kommer ud.
Når lyden bliver hørbar i rummet, bliver til musik, sang eller tale, kontrollerer øret om den er i overensstemmelse med vores intentioner. Hørelsen giver øjeblikkelig respons på lyden, der sker en vurdering og afsendes ordrer i nervesystemet om evt. tilpasning.
Reguleringskredsløb:
Vi lytter først, analyserer i hjernen, sætter musklerne i arbejde, lytter igen for at kontrollere – analysere – tilpasse.
Alt dette er afgørende for kvaliteten af musikken og stemmebrugen.
Hæmninger eller blokeringer i hele dette reguleringskredsløb kan have mangfoldige konsekvenser. Rent høremæssigt kan tegn på ubalancer i lydbearbejdningen være:
- Overfølsomhed overfor lyd, også hvis det kun er i bestemte frekvensområder
- Man bliver hurtigt træt i ørerne og får lyst til at lukke af og trække sig tilbage
- Man føler at man har et “godt” og et “dårligt” øre
- Stemmeproblemer
- Intonationsproblemer
- Rytmeproblemer
Mere indirekte kan ubalancerne vise sig i form af:
- Stress
- Præstationsangst
- Spændinger i kroppen
- Vanskeligheder med at få fat i sine egne ressourcer Ÿ Manglende kreativitet
Hvis vores hørelse har ubalancer i lydbearbejdningen bliver vi også nemt mere sårbare og skrøbelige og må hele tiden rette op og kompensere for de spændinger, som gør at vi bliver usikre. Det kræver energi og den energi går fra koncentrationen om det væsentlige i vores budskab – det personlige musikalske og udtryksmæssige budskab.
Hvis hørelsen og hele det sansemæssige kredsløb omkring den fungerer godt, er vi mindre modtagelige for spændinger og ikke så nemme at bringe ud af balance.
“Stemmen kan kun indeholde (producere) de frekvenser, som øret er i stand til at fokusere på” (Tomatis, Paris 1959)
For sangere har denne kendsgerning en direkte konsekvens for deres stemmedannelse og stemmeføring. Der er frekvensområder, som er afgørende for intonationen og andre, som er afgørende for klangen og stemmens timbre. Også for instrumentalister gælder denne lov. Hørekurvens opbygning er vigtig fordi den indre klangforestilling og dennes omsættelse til aktiv handling er direkte knyttet til høresansen. Til høresneglen, som analyserer lyd, og til det vestibulære system, som tager sig af de mere kropslige aspekter som rytme, rum- og tidsfornemmelse og kropsholdning.
At musklerne har den rette grad af spænding betyder meget for hele kropsindstillingen, for holdning og lyd. Alt for spændte muskler hindrer en fri lyd og koster stor anstrengelse rent kropsligt. Underspændte muskler giver en slap holdning og tilsvarende en klang, der mangler energi i udtrykket.
Med en Tomatis-høretest er det muligt at se ubalancer i lydbearbejdningen. En godt fungerende hørelse fremstår med et karakteristisk forløb og dynamik i hørekurven. Funktionelle ubalancer* – det kunne f.ex. være to ører, der bearbejder lyden meget forskelligt, har nødvendigvis en konsekvens for lytteevnen.
Med TomatisMetoden er det muligt at (gen-)optræne og finjustere hørelsen!
* Der skelnes mellem funktionelle og organiske ubalancer.
Funktionel ubalance kan f.ex. være den tilstand at lyden ubevidst lukkes ude, selv om hørelsen faktisk har mulighed for at opfatte den. Det kan være opstået tidligt i vores liv, fordi vi ikke har haft de optimale forudsætninger for at udvikle vores lytteevne, eller der kan være sket noget akut, som har gjort, at vi har været nødt til at lukke af for at beskytte os. Der kan også snigende have udviklet sig bestemte “lyttemønstre”, måske fordi vi over en længere periode har været udsat for bestemte “lydmønstre” eller lydpåvirkninger.
Organiske ubalancer er fysisk betingede og har manifesteret sig i kroppen. Det kan være f.ex. høreskader p.g.a. lydtraume eller sygdomme i øret, eller det kan være aldersbetingede eller medfødte hørenedsættelser. Ødelagte hårceller i det indre øre kan, så vidt man på nuværende tidspunkt ved, ikke genoplives. Men den høreevne der er tilbage kan harmoniseres og optimeres, således at sortering og fremsendelse af lyd til hjernen bliver mere effektiv.