John og hørelsen

 

John har fra fødslen haft nedsat hørelse på begge ører, mest på det højre. Var som barn udsat for knaldfyrværkeri tæt ved og har som ung i en periode arbejdet med motorsav uden beskyttelse af ørerne.


Havde høreapparat et par år som barn. Fik høreapparat igen, da han var sidst i fyrrerne, men bruger det ikke så ofte. Har fået udskiftet høreknoglerne i venstre øre for et par år siden.
"I begyndelsen var jeg skeptisk over for lyttetræningen, men efterhånden viste det sig, at der var sket en forbedring. Lyde jeg ikke har kunnet høre før, begyndte jeg at registrere. Jeg kan f.ex. høre når folk kommer gående, og en morgen vågnede jeg ved en tikken, jeg aldrig før havde hørt. Det var vores clockradio.


Nu skruer jeg ned for fjernsynet - Ruth, min kone, skruer op.
I det hele taget har det haft en god effekt. Min generelle lydopfattelse er meget bedre og jeg kan skelne mellem lyde i støjfyldte omgivelser. Jeg taler tydeligere, koncentrationen er bedre og indlæring går nemmere. Min selvtillid er steget meget; jeg føler mig mere sikker. Både min kone og min familie har bemærket ændringerne."


John har dyrket sang og musik i mange år og har løbende fået sangundervisning.
Han lærer nu melodierne langt hurtigere og er bedre til at lytte sig ind på tonerne. Der kan stadig være gode og dårlige dage med hensyn til renheden, svarende til at høreevnen også kan svinge, men det er blevet meget lettere at rette ind, ligesom klangen er mere fri end tidligere.


Generelt opleves det i sangundervisningen at udviklingen har fået et skub  og går med større fart og energi.