Idag er kontakten verbal


Dreng (15 år), med indlærings-, følelsesmæssige og sociale problemer

Drengen er elev på specialskole, som anbefaler Tomatis Lyttetræning som en del af behandlingsarbejde for en helhedsudvikling.

Drengens mor har efter en 60 timers lyttetræningsforløb skrevet følgende i et brev:


Med tiden glemte jeg de forandringer / den udvikling min søn har foretaget siden han startede på Lytteinstituttet (fork. "lyti").

Min søn er kommet ind i en rivende pubertet,- med nye udfordringer til mig som forælder. Der er opstået nye krav fra mig mht. at deltage i de hjemlige sysler,- dette var overhovedet ikke aktuelt før indsatsen i lyti.

Han er blevet meget mere bevidst om sig selv / andre. Eks. før gik han ikke i bad af sig selv, han skiftede ikke tøj-, og hans forhold til sine omgivelser var af en karakter som kunne betegnes som en blanding af uopmærksomhed og ligegyldighed samt meget selv-behovs-styret.

Eks. før ville han glemme at spise hvis jeg ikke satte maden på bordet og nærmest tvang ham ud af sin verden og hen til bordet. Nu kan jeg bede ham vælge imellem nogle muligheder for aftensmad, og bede ham om at lave det til os andre + sig selv.

Han kunne før være så langt inde i sin egen verden (bl.a. computer) at han ikke nåede toilettet. Dette er også forandret.

Han kunne sidde umotiveret og lave en meget speciel højlydt skrigen, og ikke forså min reaktion (eller andre's) om at bede ham stoppe. Kontakten var på øjen-basis, og til trods derfor fik jeg ingen besvarelse af mit eventuelle spørgsmål eller krav.

I dag er kontakten verbal!!!

Efter første modul i lyti, reagerede han MEGET voldsomt, - han gik langt tilbage i tidligere adfærdsmønstre. Bl.a. natlige mareridt med skrig hvor man ikke kunne få kontakt / vække ham ud af skrigeriet. Han blev sengevæder o.m.a...

Men det virkede også, som tiden gik, som om han fik en større indre ro og bevidsthed.

Snart aftog mareridtene + sengevæderiet, og pludselig glemte jeg disse problematikker. Jeg havde / har svært ved at fastholde mig selv på det "udviklingstrin" han VAR på, men lever videre med de muligheder der er tilstede nu!

Nu hvor jeg kan sidde i en længere periode og se tilbage på hans udvikling, kan jeg sagtens se, at han motorisk har fået meget bedre styr på sin klodsethed, sengevæderiet m.m. Han har udviklet sig meget og positivt i den rigtige retning.

Han er jo også blevet ældre og er kommet i puberteten - med de nye udfordringer dette giver ham. Men jeg vil påstå, at lyti har været i stand til at give ham et godt skub i hans videre udvikling, og har åbnet op for hans blik for og på sin omverden samt sig selv.

Desuden tror jeg det har været godt for min søn, at blive "færdig" med nogle af sine irrationelle adfærdsmønstre. At være kommet fra så lukket en verden, til at ville og til dels kunne bruge / give til sine omgivelser.

Det er jo ikke kun min søn som har forandret sig! Familien skal jo også passe på ikke at fastholde barnet i de gamle roller! Derfor er samtaler med familien meget vigtige for at give barnet nye muligheder for positive ændringer. Dette er lyti gode til under hele forløbet, og dette er en meget vigtig del af hele processen.

Det er også af stor betydning at skolen deltager, da den har barnet i mange timer, og kan delagtiggøre sig i processen gennem udvikling i den faglige undervisning (og selvfølgelig også de mere personrelaterede forandringer barnet undergår). Den faglige undervisning har jeg som forælder svært ved at have overblik over, og det giver derfor en helhed for alle parter at deltage i disse samtaler. Jeg vil hermed gerne sige tak for dit arbejde.

Idet min søn yder mindre modstand mod at deltage i eks.vis undervisningen, hjemlige sysler osv., får han jo også mere energi at kunne anvende sin person. Han kan  nu deltage og opfylde samt glædes over sociale og adfærdskrævende opgaver. Han udviser stadig modstand, men jeg kan nu få hans opmærksomhed, få ham til at udtrykke sine følelser og behov samt lave aftaler som bliver forstået (til trods for at de ikke altid bliver opfyldt, - men hvilket mennesker gør dette 100%?!!!

Han søger nu ud til andre unge / voksne og vil dem! Og da dette er  et nyt område for ham, er han stadig på en form for "begynderstadie" her. Men han gør det!!! Til trods for de hak det giver ham.

Min søn er blevet et mindre angst og et mere helt menneske, og det er én stor glæde for mig som mor. Der er ikke så store mure ud til hans omverden mere!!!