Hvordan lytter vi?

Høre – lytte – skelne – forstå – – – og huske
For at være gode til at lære og udvikle os er det vigtigt, at vi er gode til at lytte.
Tomatismetoden er en træning for ørerne og hjernen, som hjælper os med at blive gode til at lytte og som følge deraf også med at blive bedre til at lære.   Høreevne og lytteevne er ikke det samme. Faktisk er der stor forskel på de to begreber.

Når vi lytter er vi opmærksomme og interesserede i det vi hører. En velfungerende hørelse skaber gode forudsætninger for en god lytteevne. I det følgende ser vi på hvilke elementer i hørelsen, som påvirker lytteevnen. Vi ser også på hvilke vigtige funktioner, vores ører ellers har.   Alfred Tomatis, den ørelæge som udviklede Tomatismetoden, skelner meget klart mellem høreevne og lytteevne:   Ÿ  At høre er en passiv proces. Det handler simpelt hen om at opfatte lyd.
Hørelsen er altid åben og på vagt for os. Vi opfanger også lyd mens vi   sover, eller hvis vi er i narkose.

At lytte er en aktiv proces. Det kræver et bevidst ønske om at forstå meningen med det vi hører.

Vi kan godt have en fantastisk god hørelse og alligevel være dårlige til at lytte.
Mange børn med indlæringsproblemer og opmærksomhedsforstyrrelser har en god hørelse, hvis man kun ser på det, der kaldes høretærsklen. Alligevel kan de have problemer med f.ex. læsning eller koncentration, fordi hørelsens videre bearbejdning af lyden er mangelfuld. Med andre ord er det et lytte-problem og ikke et høre-problem.   Hvis det vi hører ikke giver mening, kan vi ikke bruge det; vi kan ikke lære af det og integrere det, så vi kan bygge videre på det.

Hvilke høreproblemer kan føre til lytteproblemer?   Lad os kort se på nogle få, men vigtige, af ørets funktioner.   Når lyden kommer ind gennem det ydre øre, rammer den først trommehinden. For at kunne reagere på lyden skal trommehinden være ordentligt spændt,
akkurat som et trommeskind.

Denne spænding reguleres af de to allermindste muskler i vores krop. De sidder i mellemøret og er knyttet til hammeren og stigbøjlen, og de udfører et vigtigt team-arbejde. Hammeren, ambolten og stigbøjlen er tre bittesmå knogler, som sidder som en kæde i mellemøret og spiller en stor rolle for overførelsen af lyd fra det ydre til det indre øre.
Hvis de to små muskler er for svage (det kan de f.ex. blive p.g.a. mellemørebetændelser), bliver lyden ikke overført ordentligt til det indre øre. Der kan ske forvrængninger eller uhensigtsmæssige forskydninger i lydniveauet undervejs. I nogle tilfælde kan det føre til en oplevelse af lydoverfølsomhed, fordi den dæmpningsfuntion mellemøret også har, er forringet.

I Tomatis-lyttetræningen sker der en optræning af disse to små muskler, så de kan udføre deres arbejde så godt som muligt.   Når lyden er ankommet til det indre øre stimulerer den vores ligevægtsorgan.  Ligevægtsorganet er den ældste del af øret. Det kontrollerer balance, koordination og muskeltonus og alle muskler i vores krop, inklusive øjenmusklerne. Det hjælper os med at “kæmpe” mod tyngdekraften, så vi kan holde os oprejste og gå på to ben, og det er aktivt involveret i bearbejdningen af al den information vi får fra vores sanser.

Øje-hånd koordinationen er også afhængig af et velfungerende øre. At gå, løbe, danse, cykle, klatre, skrive er alt sammen aktiviteter, som har brug for den løbende kontrol fra ligevægtsorganet for at fungere optimalt. Ligevægtsorganet informerer os konstant om, hvordan vores krop bevæger sig i rummet,og kan ses som en slags “manager” for kroppen.

Tonehøjde, lydstyrke og klangfarve analyseres i høresneglen.
Hvad kan være tegn på forstyrrelser i ligevægtssansens bearbejdning af information?

  • Dårlig holdning
  • Kluntethed
  • Ukontrollerede bevægelser
  • Dårlig skrift
  • Undgåelse af kropslige aktiviteter som dans, gymnastik, sport
  • Rytmerelaterede problemer (f.ex. musik, sprog)

Fordi ligevægtssansen påvirker så mange basale funktioner, har børn og voksne med disse vaskeligheder ofte også svært ved indlæring.   Det ses også at børn med understimuleret ligevægtssans kan blive hyperaktive. De prøver simpelt hen at kompensere for den manglende akustiske stimulation ved hjælp af konstant bevægelse. Desværre har barnet ikke så meget ud af det, fordi det ikke er muligt for ligevægtssansen at omsætte og integrere disse stimuli.   I Tomatis-lyttetræningen får øret mulighed for at blive forsynet med auditiv stimulans på en sådan måde,at hjernen lærer at omsætte og integrere lyd.