Vibeke Wern, Berlingske Tidende 18. maj 1999, 4. sektion, univers, side 10
At lytte er en åbning mod verdenen, og Mozarts musik er ifølge den franske læge Alfred Tomatis det optimale middel til at forbedre vores lytteevne.
Tomatis har udviklet sin egen terapeutiske metode til hjælp mod nedsat lytteevne og stemme- og hørevanskeligheder
En ting er at høre. Noget ganske andet er at lytte. Vi kan nemlig sagtens have en vældig god hørelse, og samtidig være meget dårlige til at lytte.
Sædvanligvis vil vi sige, at ørets vigtigste funktion er at høre. Men denkontroversielle franske læge, opfinder, forsker og lærer Alfred Tomatis, der gennem de sidste 50 år har beskæftiget sig med ørets funktioner,fremhæver lytteevnen som en mindst lige så vigtig funktion. Han var den første til at beskrive psykologien i det at lytte som adskilt fra det athøre. For mens det at høre er en passiv proces, er det en aktiv proces at lytte. Kun når vi lytter, kan vi være fuldstændigt nærværende i øjeblikket.Hvis vores lytteevne er hæmmet, bliver vores indlæringsevne også hæmmet.
Med hørelsen modtager vi auditive indtryk gennem både ørerne, huden ogknoglerne. Men det er lytteevnen, der gør os i stand til at opfatte informationer og filtrere de irrelevante væk, og lytteevnen får os til atfokusere på, huske og reagere på lyd. Og man kan godt lytte, selv om man er døv og ude af stand til at bruge de traditionelle hørenerver.
Den døve, skotske slagtøjsspiller Evelyn Glennie, der har spillet med verdens førendesymfoniorkestre, lærer musik ved at omfavne stereohøjttalere eller havekassettebåndoptagere liggende i skødet, og hun stemmer pauker ved at mærkesvingningerne i ansigtet og fødderne. »Øret er ikke et differentieret stykke hud.
Huden er et differentieret stykke øre,« lyder Alfred Tomatis’ provokerende påstand. Den nu næsten 80-årige, pensionerede Alfred Tomatis begyndte sit opsigtsvækkende arbejde efter slutningen af Anden Verdenskrig. Som specialist i øre-, næse og halssygdomme kom han til at arbejde med to tilsyneladende helt forskellige grupper mennesker, nemlig fabriksarbejdere med høreproblemer og professionelle operasangere med stemmeproblemer. Han opdagede, at de to grupper havde samme høreprofil, inklusiv høretab af højfrekvenslyde. De lyde, personerne ikke kunne opfatte med høresansen, manglede også i deres stemmer. Det centrale i Alfred Tomatis arbejde har netop været at finde ud af, hvordan ørets funktioner er relateret til stemmen. I 1953 præsenterede han en afhandling for Det franske Akademi for Medicin, hvor han opstillede følgende teori: »Stemmen kan kun reproducere de lyde, som øret kan høre.« Teorien blev først latterliggjort, men få år senere blev den bekræftet på Sorbonne Universitet og betegnet Tomatis-effekten. Efterfølgende kunne Tomatis fastslå, at hvis lyde, der er gået tabt for øret, kan genvindes, vil stemmen også genvinde dem.
Forandringerne kan bibeholdes ved tilstrækkelig træning af ørerne med lyden af ens egen stemme i en god kvalitet. Ud fra disse grundlæggende teorier har Tomatis skabt en behandlingsmetode, der nu benyttes i mere end 250 centre verden over til behandling af høreproblemer, skrive-, tale- og læsevanskeligheder, autisme, DAMP-børn, depressioner, indlæring af fremmedsprog og kommunikationsproblemer. En lytte-terapeutisk metode, der
forener en række videskaber som medicin, psykologi, audiologi, fonetik, fonologi, musik og musikterapi. Herhjemme har Tomatis-metoden endnu ikke vundet indpas, og den indgår f.eks. ikke i undervisningen på musikterapeutuddannelsen på Aalborg Universitet. Kernen i Tomatis-metoden er en genoptræning af lytteevnen ved at stimulere musklerne i mellemøret, hvor han mener, at sondringen mellem at lytte og at høre begynder. Til dette formål har Tomatis udviklet et instrument, som han kalder Det Elektroniske Øre. Gennem specielle hovedtelefoner, der sender lyde både via knoglerne og luften til øret, lytter klienten til filtrerede bånd med Mozart-musik, gregoriansk sang og til slut i forløbet sin egen stemme. Det er de lave frekvenser, der er filtreret fra, for Tomatis mener, at overtonerige lyde og høje frekvenser lader hjernen med energi, mens lyde med lav frekvens eller med få og svage overtoner ligefrem kan forårsage mental og fysisk træthed. Det menneskelige øre kan opfatte lyde i frekvensområdet fra 16 Hz til 20.000 Hz. Ifølge Tomatis frembringer højfrekvenslyde på 3.000-8.000 Hz resonans i hjernen og påvirker de kognitive funktioner såsom tænkning, rumlig opfattelse og hukommelse.
Mellemfrekvenslyde på 750-3.000 Hz stimulerer hjerte, lunger og følelser, mens lavfrekvenslyde på 125-750 Hz påvirker den fysiske bevægelse. Den enkelte klients program skræddersys individuelt, ofte med en varighed på 20 til 40 dage med to timers daglig lytteterapi. I en passiv fase tilpasses lytterens øre ved hjælp af de filtrerede musiklyde, mens stemmen inddrages i den aktive fase. Her er det klienten, der taler, læser højt, nynner og synger ind i en mikrofon, mens Det Elektroniske Øre via en feedbackmekanisme afspiller stemmen i forskellige filtrerede former.
Metoden arbejder med øret på både et funktionelt, følelsesmæssigt og relationsmæssigt niveau. For Tomatis mener, at vi lige fra vi bliver født udelukker frekvenser, som vi forbinder med traumatiske oplevelser. Allerede tidligt i sin karriere postulerede Tomatis, at fosterets øre er fuldt udviklet efter fire og en halv måned. Derfor kan det høre lyde i livmoderen og lytte til sin moders stemme. Mange andre forskere har senere underbygget teorien. I det terapeutiske arbejde med børn handler det bl.a. om at genskabe de auditive omgivelser i livmoderen, som Tomatis mener er en ideallyttetilstand. For her er man i en lydverden uden smertefulde errindringer.Moderens stemme optages på bånd og frafiltreres alle de lavfrekvente lyde,for det er netop de højeste frekvenser af moderens stemme, som det ufødte barn kan høre. Ifølge Tomatis har vi alle et dominant øre. Det er enfordel, når højre øre er dominerende, fordi det højre øre bearbejderauditive informationer hurtigere end det venstre. Nerveimpulser fra det højre øre går direkte til den venstre hjernehalvdel, hvor talecentrene sidder. Derfor reagerer folk med dominant højre øre hurtigere på lyd og er
bedre i stand til at kontrollere stemmens forskellige parametre som intensitet, frekvens, rytme og klang. Ud over det dominante højre øre er en lodret kropsholdning med ret ryg ifølge Tomatis også direkte forbundet med god lytteevne. Tomatis-metoden træner folk i at bruge deres højre øre mere effektivt. Bl.a. er metoden blevet brugt på børn, der for at distancere sig fra psykisk ubehagelige oplevelser, har skiftet dominans fra det højre til
det venstre øre. Men ikke mindst mange musikere, sangere og skuespillere har i tidens løb benyttet sig af Tomatis-metoden til forbedring af klangen på deres instrument eller stemme, heriblandt operasangeren Maria Callas. »Man synger med sit øre,« er en af Tomatis standardbemærkninger.
Skuespilleren Gérard Depardieu var i en årrække klient hos Alfred Tomatis på grund af lytte- og hukommelsesproblemer. Han opsøgte ham også, da han skulle indspille sin første amerikanske film, Peter Weirs Green Card. I forbindelse med indlæring af fremmedsprog taler vi ofte om at have et godt sprogøre. Tomatis har påpeget, at evnen til at lære fremmedsprog netop er et spørgsmål om at høre sproglydene snarere end at tale sproget. Alle sprog har et specielt overtonespekter og frekvensområde, hvor lydene intensiveres. Tomatis har undersøgt en række sprog og vist, at det vigtigste frekvensområde for fransk er 1.000-2.000 Hz (svarende til en oktav), britisk engelsk 2.000-12.000 Hz, amerikansk engelsk 800-3.000 Hz, tysk 100-3.000 Hz, slavisk 100-8.000 Hz og spansk 100-500 Hz samt 1.500-2.500 Hz. Disse forskelle, mener han, afslører, hvorfor f.eks. englændere og franskmænd har så svært ved at lære hinandens sprog, mens slavere, der er vant til at lytte og udtrykke sig selv over et stort frekvensområde, har et udpræget sprogtalent. At vi ændrer kropssprog, når vi skifter sprog, skyldes ifølge Tomatis, at sneglen, som er den del af øret, der analyserer lyden, skal bearbejde nye frekvenser. Herved sættes væsken inde i sneglen i bevægelse, hvilket påvirker ørets vestibular-system, som kontrollerer vores balance og har indflydelse på vores bevægelser og kropsholdning. Man kan undre sig over, hvorfor det lige netop er Mozarts musik, der er så betydningsfuld i arbejdet med Tomatis-metoden. Men Tomatis har fremhævet den helt specielle effekt Mozarts musik har på alle uanset deres musiksmag eller forhåndskendskab til Mozarts musik. Og selv om man filtrerer alle frekvenser under 8.000 Hz væk, kan man stadigvæk høre, at det er Mozart. »Igennem halvtreds års kliniske og eksperimentelle processer har jeg uvilkårligt valgt én komponist og kun én.
Jeg tester løbende nye former for musik og vil gerne bruge forskellige former for chanting, folkemusik, klassisk musik. Men Mozarts kraft, i særdeleshed violinkoncerterne, skaber den største helbredende effekt på den menneskelige krop,« har Tomatis udtalt. Alfred Tomatis har skrevet en række bøger og artikler om sit arbejde på fransk. Den amerikanske musikterapeut Don Campbell skrev i 1997 bogen »Mozart Effekten«, som nu er oversat til dansk (Aschehough, 1998). Bogen handler om, hvordan musik, sang og selvfrembragte brummelyde, der giver resonans i kroppen kan bruges til healing. »Mozart Effekten«, der bygger på erfaringer fra Tomatis-metoden og indeholder en række citater af Tomatis, kan læses som en introduktion til metoden.
Hvis du vil videre: Der findes omkring 250 Tomatis-centre rundt omkring i verden. Hovedsædet ligger i Luxembourg: Tomatis
Developpement, 23 Grand Rue, L-1661 Luxembourg. Fax: 00325 26 27 20 25.
Internet: http://www.tomatis-group.com
Video: »Lydbilleder«, eksperimenterende dokumentarvideo, produceret
af Dola Bonfils for Statens Filmcentral, 1992. Indeholder bl.a. interview
med Alfred Tomatis.